Den amerikanske virus

I efteråret 2008 udviklede en amerikansk finanskrise sig til en global finanskrise og derefter hurtigt til en global økonomisk krise. Endnu en økonomisk boble var bristet; verden var blevet smittet med den amerikanske virus og stod over for den alvorligste økonomiske krise siden Anden Ve [...]
Visa längre beskrivning

I efteråret 2008 udviklede en amerikansk finanskrise sig til en global finanskrise og derefter hurtigt til en global økonomisk krise. Endnu en økonomisk boble var bristet; verden var blevet smittet med den amerikanske virus og stod over for den alvorligste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig.

Hvad var gået galt? Gennem knap to årtier havde verden oplevet en hastig økonomisk udvikling. Indtjening, aktier og ejendomspriser steg, og markedsdeltagerne bekræftede hinanden i deres tillid til den positive udvikling. I den finansielle industri steg aktiviteten og indtjeningen voldsomt. Her baserede man sin tillid på nye matematiske modeller, som skulle umuliggøre - ja netop, kriser. Men pludselig forsvandt tilliden på finansmarkederne; bankerne ophørte fra den ene dag til den anden med at låne hinanden penge, kredit blev knap - chokket og usikkerheden var stor. Så begyndte virksomheder og husholdninger at holde igen, samfundsøkonomierne skrumpede, og flere stater gled ud i recession.

Reaktionen lod ikke vente længe på sig: Krisen viste, at kapitalismen havde slået fejl. De senere års liberalisering af finansmarkederne havde ført til, at finansindustrien solgte så komplekse produkter, at den ikke selv længere kunne overskue risici. Det var på tide at skrue liberaliseringerne tilbage og genskabe en større statslig kontrol med markedsøkonomien. Samtidig med at denne kritik blev formuleret vendte både virksomheder og borgere sig mod staterne for at få hjælp. Og politikerne var mere end parate til at gribe ind i økonomien.

I Den amerikanske virus redegør Rainer Hank for krisens årsager og forløb. Han mener imidlertid, at kriser ikke kan undgås i en innovativ økonomi, at hvis vi vil have den velstand, kapitalismen skaber, må vi også acceptere de kriser, der uundgåeligt opstår. Så hvordan undgår vi den næste krise? Det kan vi slet ikke, men vi kan forberede os på den, og vi kan rette de fejl, der har vist sig, således at den næste krise ikke bliver en gentagelse.