Garmanns gade

Garmanns sommer er forbi, og i Garmanns gade er det Roy fra fjerde der bestemmer. Han er konge og general, og hans cykel har 26 gear.

»Er du for fej til at tænde en tændstik?« hvisker Roy til Garmann. »Du tør ikke.«

»Kun den som er meget bange kan væ [...]
Visa längre beskrivning

Garmanns sommer er forbi, og i Garmanns gade er det Roy fra fjerde der bestemmer. Han er konge og general, og hans cykel har 26 gear.

»Er du for fej til at tænde en tændstik?« hvisker Roy til Garmann. »Du tør ikke.«

»Kun den som er meget bange kan være modig«, siger far. Men hvem kan være modig når Roy spærrer for lågen?



Garmanns gade er tildelt Nordisk Børnebogspris 2009. Stian Hole har også skrevet og illustreret Garmanns sommer.

Pressen skriver:

»Garmanns gade er en vild, inderlig og kompromisløs billedbog, der kombinerer tekst og billede til ren poetisk skønhed. Det bliver ikke meget bedre end det her.«

- Bogrummet.dk

»Med poesi skaber han med ord og billeder et udtryk, der sjældent ses i billedbøger. Bogen er for alle. Store og små. Gamle og unge. En smuk filosofisk bog om en syvårig drengs verden. Tekst og billeder samler bogen og giver en underfundig helhed, hvor tanker og hjerte bliver ramt af barnesjælens pile.«

****** - Kenneth Jakobsen Bøye, Nordjyske Stiftstidende (d. 21 februar 2010)

»Den bog er et must for alle forældre (og bedsteforældre) med børn (og børnebørn) mellem fire og otte år. Hole kan nemlig ikke kun noget fuldkomment unikt med de billeder, han tryller ud af sin computers photoshopprogram. Han kan også noget med de få velvalgte ord, som ledsager de store og i sig selv meget fortællende billedcollager … Hvilket drama og hvilken drøm af en billedbog!«

- Jens Andersen, Berlingske Tidende (d. 12 februar 2010)

»En meget betagende, nærmest insisterende bog, der ikke viger tilbage for de visuelle virkemidler … Det er en langtidsholdbar bog, som uden vanskeligheder kan læses for store og små, som jeg derfor kun kan anbefale på det kraftigste. Der er masser at se på, at tænke over og tale om.«

- Damian Arguimbau, Weekendavisen (d. 5 marts 2010)